Forside Om win Historie Bulgarien Frankrig Grækenland Italien Østrig
               
Portugal Rumænien Schweitz Slovenien Spanien Tyrkiet Tyskland Ungarn
 
 
 

H.C. Andersen i Ungarn

 
 

Tokajerne omtales i middelalderlige krøniker og allerede i 1362 introducerer kardinal Draskovics vinen ved pavestolen, hvor den gjorde stor succes. Den eksporteredes til hele Europa og blev tilskrevet magiske evner - Johan III lod for eksempel sin syge hest behandle med denne vin. Ludvig d. XIV kaldte den for " Kongernes vin og vinens konge", Frederik den Store drak det i selskab med Voltaire,og Goethe lader det servere for Faust.
Tokaj ligger i det nordøstlige Ungarn og vinmarkerne dækker et areal på 6600 hektar. Jordbunden udgøres af vulkansk sand, muld og ler. Karpaterne beskytter mod nordøst og efteråret er varmt med mange soltimer som gavner modningen af den ædle frugt. Vinhøsten begynder dermed langt senere end i det øvrige Ungarn, i slutningen af oktober og kan strække sig helt hen til begyndelsen af december. Udover Tokaji Aszú produceres også Eszencia, Furmint, Hárslevelû, Oremus, Szamorodni og Sárgamuskotály. De seneste års bedste Aszú-årgange er 1983, 1988, 1993 (!!!) og 1995.

"Været i Burgtheater og set to akter af "Die Anfrau," man må være oplagt for at se slige stykker, jeg gik hen og fik noget kalvesteg ovenpå. Traf i theateret den lille Helsted, min komponist.
Gik hjem klokken otte og købte mig en halv flaske Tokayer for at drikke et godt glas vin... i denne aften kysser Tokayer-musen míg...

 

 
 
  Tokaji Aszú

Bodegas Oremus Tokaji

 
       
       
       
 
web-layout og design: KRAFTnewmedia.dk