| |
Blandt de mange rejsemål Rejsedigteren havde kom et enkelt land Schweiz til at betyde meget for ham personligt. Allerede på den første af de større udenlandsrejser i 1833 besøgte han landet og siden søgte han gang efter gang tilbage hertil i 1846, 1852, 1855, 1858, 1860, 1861, 1862, 1867, 1868, 1869 og i 1873.
Enkelte gange drejede det sig kun om et kort besøg på gennemrejse men ved flere lejligheder strakte opholdet sig over flere måneder, og ialt tilbragte han på sine 12 rejser omtrent 11 måneder i Schweiz.
Flere gange flygtede han fra varme og støvede egne i Sydfrankrig, Italien og Spanien op til det friske og grønne Schweiz. Udtryk som “mit herlige Schweiz”, “mit kære Schweiz”, “det fortryllende Schweiz”, “det skønne bjergland”, “det dejlige bjergland” findes mange steder i hans breve og hans bøger.
Den meget rejsende digter følte sig hjemme i Schweiz og stærkt knyttet til dette land. Det er interessant, at Schweizerminderne ofte melder sig hos ham, når han færdes i andre egne og ser på andre landskaber.
I romanen “O.T.” sætter han sine første indtryk af italien op på baggrund af opholdet i Schweiz, og sammenligningen falder ikke ud til fordel for italien og italienerne.
De fleste steder, hvor Rejsedigteren opholdt sig i Schweitz, er kendte turiststeder som Genevè, Montreux, Glion, Bern, Interlaken, Luzern, Brunnen, Ragaz og Chur. Men et af de steder, som han besøgte adskellige gange og følte sig stærkt knyttet til, ligger udenfor Alfarvej. Det er Le Locle, hvor kun få turister i årenes løb har fundet hen.
Sin store beundring for Schweiz og Schweizerfolket beholdt han i sit hjerte indtil sin død, fordi han havde en hjemlig følelse, når han færdedes i landet og blandt folket. |
|
